torsdag den 29. oktober 2009

Bil

Jeg må dvæle lidt mere ved det med bil.. Mon nogle af vores venner og familie egentlig sætter pris på det der familiemedlem med de 4 hjul. Hmmm?? Jeg gjorde ikke.
Det føltes derfor næsten som at få et nyt barn, da jeg endelig kunne sætte nøglen i og kører derudaf (på de ialt max. 100 km vej der er i denne by)
Skræmmende og grinagtigt - men sandt.
Jeg følte mig simpelthen som en fri fugl. Ikke mere buusii - ikke mere dårlig samvittighed over at komme optil 30 min for sent på arbejde osv.
FRIHED!! Dyr købt frihed - men alligevel. SUK hvor er det skønt og grinagtigt.
Jeg er ikke længere forelsket i bilen (selvom det næsten er en jeep - lidt sejt) så barnefornemmelsen er væk...
Når jeg bliver en rigtig blogger ville I selvfølgelig et sted her kunne se et billede af vores nye familiemedlem.

OG så kan I ellers se frem til historien bag 7 røde ting i vores hjem - en lille udfordring af rullepølsens mor :-)

torsdag den 15. oktober 2009

Bil - eller??

Vi nyder stadig. Det gør vi...
Men nu på en helt anden måde.
Hverdagen har indhentet os - og som en ny bekendt (måske ven) sagde. Puha det var i da bare slet ikke mentalt klar til. Nej det var eller er vi ikke!
Når man åbner munden og siger manden er klar til job - skal han være klar.
Onsdag aften, manden er klar til job... Torsdag samtale.. Mandag start 8-16.
Hovsa Majse... Dagplejen var kun besøgt, så jeg måtte tage en kort dag for at hun lige prøvede et par timer alene inden det er heltids dagpleje..
Heldigvis var Eva allerede godt igang i børnehaven.
Så nu er uge 1 med en hverdag ved at være overstået - og det er fint. Bortset fra vi desperat mangler en bil! Vi kan nemlig på ingen måde være på arbejde kl. 8 når dagpleje åbner kl. 7.45. OG vi kan faktisk heller ikke på nogen måde for os selv til at aflevere tidligere end højst nødvendigt. Så Mikkel snupper bussen den ene vej til jobbet og vi snupper bussen den anden vej til børnehave, så dagpleje og til sidst bank. Altid min. 30 min. for sent.
Se her kommer bilen ind.. Vi skal bare have en billig - 70.000 er det billigt ok vi tager den. NOT solgt til en anden igår.. Næste bil. 100.000 ok vi tager den. Fedt vi ses imorgen og handler.. Imorgen er så idag. NOT for idag havde hun pludselig talt med en der ville give 105.000 og havde sat pengene ind på hendes konto - NOT!! Altså stadig ingen bil.
Sikke et helvede - og så skuffende at man ikke kan regne med folk. Her havde vi glad fortalt Eva se en flot stor hvid bil - den har mor med hjem imorgen NOT NOT NOT
Jeg er sgu så pisse sur og rasende!!!!
Hmm men heldigvis er her mange biler - en jungle. Derfor orker jeg ikke flere af den slags beslutninger. Kære mig selv. Find nu den der styrke i at tro på alting er skæbne - kom nu.. For det betyder jo at bilerne var lort..
Næste step er en sød kollega der kender en forhandler. Ja ja nu bliver det dyrt - men sikke en bil vi får - og sikke lidt problemer - faktisk ingen vi så får med den. Det tror vi på!!!
Sneen er på vej så nu handler grønlænderne åbenbart. OG husk at handle betyder at overføre 100.000 og satse på at man så får en vare med sig en anden dag!!
Nu vil jeg tage hjem fra jobbet - en ok dag pånær møg kælling af bil sælger. Kvinder og biler - skulle jeg have tænkt det... Hmm
Men nu vil jeg tage hjem - med buusiii ØV

torsdag den 1. oktober 2009

Regn Regn Regn SOL

Heldigvis startede vores liv i Grønland med 2 uger i det der må kaldes strålende vejr på disse breddegrader. Hvis ikke må guderne vide hvordan humøret ville være nu.
Det har regnet i 60 timer - uafbrudt. Okay vi har ikke tjekket om natten, men det har regnet og regnet og regnet. Udenfor vores hus skulle der være en sø. Det var en lille pyt da vi kom - men vupti så havde vi søen. Det er altså meget regn...
Vores hus er dejligt - vores børn er dejlige - vi er selv dejlige... MEN al den regn.
Jeg har sjældent set Mikkel med sådan et blik.
Suuuk suuk suk. Alt er fint det er bare det. Ja for pokker jeg forstår. Det er bare det.
Så heldigvis har vi oplevet at det kan andet end at regne - for ellers giv pokker i at alle er søde og arbejdet er sjovt og spændene (om end stadig ikke udfordrende) for det skal jo bare fungere for alle. OG det gør det.
For endelig. NU skinner solen. Jeg må skynde mig at hoppe i en buusi og få sendt manden min ud af fiske. Det må han trænge til!!