Jeg venter stadig (skrevet 29/11)

Jeg venter stadig.....

Men ikke meget længere.
Er nu igang med 2. undervisningsuge og om et par dage begynder virkeligheden som souschef i Bank Nordiks Nuuk afdeling.
Det bliver fuldstændig vanvittig spændende endelig at komme igang.

Jeg har i 2 år modtaget kunder der "flygtede" p.g.a. dårlig service - og nu får jeg så endelig mulighed for at gøre noget ved det!! Mon det lykkedes.
Håber jeg indimellem griber muligheden for at berette her.

Jeg har ikke nået det hele.
Vi er flyttet - og her er virkelig dejligt. Lettede på mange ting at få nye vægge at kigge på og specielt et nyt område at bevæge sig i. På en eller anden måde blev det bare for meget at kigge på gamle kollegaer der havde meget svært ved at skjule de ikke synes jeg var den fedeste at møde på gaden... Jo jo lille by og vi mødes stadig - men det er bare meget rart at det ikke kan ske hver morgen og hver eftermiddag.
Nu kan vi se hav og har masser af plads om os...

Julekagerne er ikke bagt - gaverne er ikke købt.... hmmm mon ikke det bliver jul alligevel. Jeg tror det.. farmor kommer :o)!!!!
Julehyggen er ihvertfalde kommet snigende. Pigerne får adventsgaver både lørdag og søndag - første omgang pebernødder er spist og første omgang hjemmebagte æbleskiver lige så.

Nu venter vi på sneen, julekalenderen og masse af trætte dage i sofaen efter dejlige julefrokoster.

Rigtig god jul til alle - nok for optimistisk at tro jeg får skrevet mere inden. PS kan iøvrigt anbefale både pebernødder og æbleskiverne fra http://siforellana.dk/

Imens jeg venter....

....har jeg fået mulighed for at deltage i Unicef og selvstyrets børnetopmøde i Ilullisat - NAKUUSA Youth Forum.

Meget fantastisk fordi....

5 dage hjemmefra. Nyder at være hjemme men føler mig på en måde reddet på målstregen inden det måske blev lidt for meget at opleve verden indenfor de 4 vægge

Være sammen med en masse spændende mennesker - fra Unicef, selvstyret, mange andre steder og allermest at få lov at kende nogle meget unge grønlændere og høre om deres liv.

Se Ilullisat... Ubeskriveligt og enestående! Ikke sidste gang jeg kommer forbi her.

Når jeg er tilbage i Nuuk kaster jeg mig ud i undervisningens kunst. 6 søde bankrådgivere skal lære lidt mere og vi skal via handelsskolen undervise dem i 2 * 1 uge... Jeg nyder at kunne bruge tiden på at læse stoffet mens jeg i baggrunden ser store isbjerge flyde forbi.

Jeg tror hurtigt den 1/12 kommer snigende.
Mon jeg når at flytte, købe julegaver, bage julebag, fylde fryseren med færdige retter osv... JA mon ikke :o)

Jeg vil gerne være en blogger tøs

Der er længere og længere mellem snapsene - og længere og længere mellem mine indlæg her på bloggen selvom jeg aldrig rigtig er kommet i gang .... det er jeg nu heller aldrig rigtigt med snapsene! Men jeg vil faktisk gerne være sådan en blogger-tøs.... Jeg vil faktisk også gerne være sådan en der slet ikke kan lade være med at fare i den nærmeste kiosk for at købe weekend avisen og lappe al det intellektuelle input i mig som den giver.... Jeg vil faktisk også gerne være sådan en der slet ikke kan få nok af både at se valget og følge intenst med i hvad der sker bagefter.... Jeg er faktisk bare helt almindelig og når bare ikke alt det jeg gerne vil.

Mht bloggen tænker jeg at mit liv nok bare ikke er så interessant som alle de andre bloggere der i blog land. MEN ejj hva. Selvfølgelig er det det. Om ikke andet kan jeg vel finde en opskrift at dele engang imellem eller mit yndlings skønhedsprodukt. Misforstå mig ikke - for jeg elsker at læse om den slags - jeg dur bare ikke til at dele min tips (eller tror ikke på nogen vil finde det interessant at jeg deler det)

Jeg vil faktisk ikke være sådan en der ikke har så langt mellem snapsene (bare lige for at få det på det rene)

Men nu vil jeg prøve at være sådan en der fortæller lidt i blogland om det at være arbejdsløs uden rigtig at være det. Jeg har nemlig fuldstændig umotiveret sagt mit gode job op for at prøve noget nyt.. Altså ikke noget rigtig nyt - og altså heller ikke sådan særlig umotiveret.
Det eneste nye i jobbet er på papiret at arbejdsgiveren hedder X bank og ikke Y bank. På mange måder en meget nem og motiveret beslutning, da der simpelthen bare er nødt til at ske noget i mit arbejdsliv hvis jeg ikke skal blive en gammel mavesur kone, der kun glædes over mine skønne unger og den fantastisk natur jeg har valgt at bosætte mig i (og dette skal ikke forståes som at den ene bank er bedre at arbejde i end den anden. Det handler kun om hvor de bedste udfordringer er lige nu).
På alt andet end papiret viser det sig at være en meget anderledes udfordring end forventet at skifte arbejdsgiver.... Det hænger mest sammen med at bolig hænger sammen med jobbet - vi skal altså igang med at flytte. Det hænger også sammen med at en meget stor del af mit liv i Nuuk har jeg tilbragt bag et skrivebord i en høj bygning sammen med en hulens masse søde dejlige mennesker - som jeg bare lige pludselig ikke har noget til fælles med mere. For nok arbejder vi stadig i samme branche - men når det ikke er samme bank og der kun er 2 banker i dette kæmpe store land, så bliver det bare noget kunstigt at møde dem man plejer at glæde sig til at møde.
Bevares svømmehallen kan igen bidrage med en oplevelse (for nogen sindsoprivende - men det kunne nu kun sindsoprive mig til at blive mægtig glad) da en "tidligere" kollega svømmede hurtigt hen og gav mig en ordentlig badedragts krammer!

Bonus ved dette jobskifte håber jeg er ukendt! Men den kendte bonus er indtil videre at jeg pludselig blev bevilget 3 måneders ferie med fuld løn og fritid har fået en helt ny dimension.
Åh gud hvad får jeg 3 måneder til at gå med er den første tanke. Den forsvinder hurtigt og så forholder man - eller jeg gjorde ihvertfalde - sig til hvilken vanvittig beslutning man åbenbart lige tog der (udfra omgivelsernes reaktioner)... Så et par uger med tanker der slet ikke kan samle sig og så et par uger med meget ydmyge møder med mennesker man plejer at være på bølgelængde med... Bare for ligesom at vise HEY jeg ved godt det er noget pis og jeg svigter tillid og sorry.... og ja det er faktisk også hårdt for mig - men selvfølgelig glæder jeg mig men hvor er jeg ked af jeg har svigtet nogen jeg holder meget af...
Ja den ene dag tager den anden med den slags tankespild... og jeg aner ikke hvor de sidste 5 uger er blevet af...(udover fantastiske besøg fra DK som ikke bliver beskrevet her)
De sidste par uger har tankespildet spundet sig sammen til at jeg fandme vil have lov til at nyde det her. Tænk sig at få 3 måneder... 3 måneder hvor jeg ikke kan tillade mig at sige noget som helst om min arbejdsgiver uden virkelig at forme og formulere hvert ord - alt kan misforståes (jeg har ellers generelt ikke meget negativt at sige....) ... og 3 måneder hvor jeg ihvertfalde ikke kan sige noget som helst om min kommende arbejdsgiver (noget nemmere for jeg ved jo intet....)
Umiddelbart har den sammensmeltning af tanker gjort det klart for mig at nogen venskaber ryger med sådan en beslutning......

Så nu vil jeg nyde. Rydde op - her mener jeg fysisk inden flytning... men selvfølgelig også prøve at rydde op i tankerne og finde ud af hvad skal jeg bruge tid på at tænke på når jeg lige om meget snart (thanks good) skal tilbage til det pulserende arbejdsliv.

OG så vil jeg sørge for at have tid til at læse den der Weekendavisen (tror dog jeg vælger at indtage den med god kaffe på en af byens cafeer der heldigvis har den liggende) og følge med i det politiske spil... Det kan jeg jo ligeså godt når jeg ligger der på sofaen og lapper morgen tv og dameblade i mig IK :o)

Thea - er hun vejen til frihed!!

Når man køber sin første båd burde man skrive et indlæg om lange og svære overvejelser. Men det kan jeg ikke.... for vores første båd er ligesom alt andet i vores liv fuldstændig uplanlagt. Det eneste vi har planlagt - snakket om og forklaret Eva der ønsker sig sin egen båd er at NEJ vi skal ikke have en båd.. Vi har ikke råd og mor tør slet ikke sejle alene.

Spørgsmålet er om alt dette var for at skjule vores egne ønsker om en båd der ligger der og venter på os når vi har lyst, eller hvad der gør at det pludselig er helt tydeligt for os at vi skal da købe den der båd.....




Her har I ihvertfalde et billede af Thea

Hun er gammel, brugt og elsket af mange før os. Vi skal dele hende med hendes nye ejere, der valgte at de gerne vil dele hende og vi var så heldige at blive spurgt først :o)

Fortsættelse følger - hvis jeg ellers husker at jeg er sådan en blogger-tøs.

Drømme verden

Majses drømmeverden begyndte kort tid før hendes 3 års fødselsdag.
Efter en festlig påskefrokost i børnehøjde med masser af fart på - og drage leg.
Hun vågnede om natten og var lidt skræmt. Mor jeg drømte om en drage og jeg fløj
på den og så lavede den ild og så....
Meget livagtigt for en lille pige - og meget fascinerende at hun kunne fortælle
så detaljeret om det.

Siden har drømmene fyldt rigtig meget i Majses liv.

Der er de værste af slagsen hvor nattesøvnen virkelig er blevet forstyrret

Som den hvor hun blev puttet ned i et glas - og der kom låg på...

Eller den hvor hendes mor - jeg legede med nogle levende barbier og så kom
der en og kørte mig over så jeg var helt flad og så tog barbierne mig med så hun
stod der helt alene tilbage...

Eller dem hvor hun er sammen med Eva og jeg og så pludselig kører Eva og jeg og
siger du skal aldrig med hjem igen...

Eller den seneste hvor vores kat dumle tog et krus og slog hende flere gange.

Heldigvis er der også nogle gode ind imellem....

Den jeg husker bedst er en nat hvor hun griner og griner og griner.
Hun vågner og fortæller os at hun har leget med Mikkeline og Onkel Chris
De stod på rulleskøjter og det var bare så sjovt.
Mor hvornår kommer Onkel Chris.....