Mon der findes jobinteresserede i denne blog "sfære"

Tænk at der kun skulle gå 4 uger fra sidst jeg var forbi her... Nye tendenser.

Ilulissat var fantastisk!! Det var alle 14 dage med faster og Rasmus iøvrigt. Blandet vejr men masser af dejlige oplevelser og hygge.

Sidder nu igen og nyder FREDEN. Helt alene i vores dejlige stue.
Lader op til spændende tur til Sisimiut hvor vi skal have sidste åbningsdag i BankNordik afdelingen. Det bliver godt at få afsluttet dette, når det nu er sådan det skal være. Jeg glæder mig til at møde kunderne - og glæder mig allermest til at de vil opleve en ligeså god rådgivning på afstand.... måske bedre :o) Tænker om Maj måske bliver måneden hvor den helt rigtige søger jobbet som privatrådgiver, så vi kan komme tættere på målet. Er det mon her i denne sfære man kan gøre sig bemærket???

Tilbage til freden - Tina Dickow og iaften bare et glas koldt vand

Turen til Ilulissat bød på meget fantastisk tur med disse skønneste hunde

Slår tiden ihjel

Med dejlig gin og lemon... fik en shaker - men drikker nu denne her helt straight og ikke rystet med andet end et par klumper is.. Må huske at samle indlandsis mens der stadig er lidt vinter til sommerens forhåbentlig mange drinks på terassen i Grønlands smukke solskin.

Slår tiden ihjel imens jeg glæder mig til faster og Rasmus kommer på besøg imorgen. Hygge og påsketur til Ilulissat. Store isbjerge og hundeslædetur - luksus hotelophold på hotelarctic.gl

Glæder mig til at slippe hverdagen!!!!

Pædagogisk eller upædagogisk

Dette blev ugen hvor vores yngste opførte sig så urimeligt at upædagogisk trusler blev til alvor og der ikke har været fredagsslik på bordet i aften. Jeg vidste ikke hun kunne blive så gal. Men det var lige så hendes krop rystede - der kom fråde om munden og hun hvæste som en tiger... Uhaaaaaa... efter et par dage med den på (også lige den der MOR så kan du lige så godt DØ...) kom hun frem til at det var ok. Hun kan faktisk slet ikke tåle slik. Det er ikke så godt for hende.
Fredag eftermiddag og aften bød så på en halvsløj pige der ikke var mange sure sild værd... og vist havde glemt alt om det med fredagsslikken. Mor her skulle være konsekvent alligevel. OG det lykkedes.. Dog med den lille finesse at jeg skyndte mig i brugseni og købe flyfriske jordbær. Udsalg - kun 54 kr. og lækkert chokolade... Jordbær dyppet i chokolade er vel ikke sådan rigtig fredagsslik VEL.. Pigen var for sløj og gik i seng. Men vi andre nød et meget lækkert alternativ til fredagsslik :o)

Er iøvrigt i fuld gang med at planlægge min egen lille fest imorgen for mig selv og 13 andre skønne kvinder... tænker på om jeg er voksen når jeg fylder 37 på søndag... og om jeg (man) er voksen når det eneste ønske jeg (man) kan komme på er en shaker og en cl mål til drinks JO IK?

2012 - nu som voksen

Det herrens år hvor fru Malmstrup her har fået en seriøs fornemmelse af at være voksen... hvad der er sket. Intet - absolut intet. Ja og så alligevel så forfærdeligt meget.

Året er faktisk startet på helt glimrende vis. Ligesom 2011 sluttede på helt glimrende vis - med en iøvrigt meget dejlig nytårsfest her på adressen der hurtigt blev døbt casa malmstrup.
Ja vi flyttede i forbindelse med før nævnte jobskifte og det er godt nok skønt. Der er lidt casa over vores nye sted... Casa store vinduer - hey alle mand se hvad vi laver.... Casa ja kig bare jeg er "sgu" ligeglad det er mit liv ikke dit....

Og så åbenbart også casa her skulle jeg blive voksen

Der er allerede gået 2 måneder af det her glimrende år (what!!)
Pigerne er som de plejer - og så alligevel... Vores store Eva er nu 8 år og ja tangere noget pre teenager sometimes.. Heldigvis fortsat kun herhjemme. I skolen er der kun superlativer om hende.
Dælme om ikke det samme spil er gået igang med store Majse 4 år der egentlig fra dag 1 har været sin egen og mere eller mindre sat dagsordenen for det meste af vores familie liv (og vi kan lide det ellers havde vi da bare opdraget hende - citat majse: "Mor hvad er at opdrage"....)
Børnehaven fyrede lige hele svadaen af superlativer af om hende til forældresamtalen - læs børnehavepædagogen - og hr. og fru Malmstrup sad lettere forvirret tilbage og tænkte hvad.. Har vi avlet endnu sådan en....

Bevares det er da den perfekte verden.. Børnene er engle ude og kun halvt engle hjemme... Men indrømmet jeg tænkte et øjeblik arh hvad.. Skaber hun sig ikke bare lidt engang imellem - råber hun ikke bare lidt engang imellem. Men NEJ sgu.. NEJ!!

Nå voksen..... er det når børnene får ros så man bliver pavestolt at man bliver voksen eller hvornår er det....

Jeg tror det er det der job!
Det der helt fantastiske job jeg på mystisk vis pludselig er endt i. Her i verdens navle - Nuuk ;o)
Souschef blev meget hurtigt til privatkundechef - og som leder for 15-20 søde og inspirerende mennesker føler jeg mig bare meget ansvarsbevidst og voksen. Alt det der skejen ud og dansen på bordene og... ja I der skal vide ved hvad der kan stå derefter - er bare ligesom blevet......

Som min yndlings blog http://udenreturbillet.blogspot.com/ skriver om så befinder jeg mig stort set hele tiden i det leverpostejsfarvede liv mellem karriere og speltmor - og jeg nyder det!!

Men det tredje ben der handler om alt andet end leverpostej, karriere og mor - men om fest, farver og store fadøl skal selvfølgelig ikke glemmes selvom man er blevet voksen. Derfor er ferien planlagt efter og billetten købt til http://www.smukfest.dk/
OG jeg glæder mig som aldrig før til at opleve festen i skoven - nu som voksen!!

Jeg venter stadig (skrevet 29/11)

Jeg venter stadig.....

Men ikke meget længere.
Er nu igang med 2. undervisningsuge og om et par dage begynder virkeligheden som souschef i Bank Nordiks Nuuk afdeling.
Det bliver fuldstændig vanvittig spændende endelig at komme igang.

Jeg har i 2 år modtaget kunder der "flygtede" p.g.a. dårlig service - og nu får jeg så endelig mulighed for at gøre noget ved det!! Mon det lykkedes.
Håber jeg indimellem griber muligheden for at berette her.

Jeg har ikke nået det hele.
Vi er flyttet - og her er virkelig dejligt. Lettede på mange ting at få nye vægge at kigge på og specielt et nyt område at bevæge sig i. På en eller anden måde blev det bare for meget at kigge på gamle kollegaer der havde meget svært ved at skjule de ikke synes jeg var den fedeste at møde på gaden... Jo jo lille by og vi mødes stadig - men det er bare meget rart at det ikke kan ske hver morgen og hver eftermiddag.
Nu kan vi se hav og har masser af plads om os...

Julekagerne er ikke bagt - gaverne er ikke købt.... hmmm mon ikke det bliver jul alligevel. Jeg tror det.. farmor kommer :o)!!!!
Julehyggen er ihvertfalde kommet snigende. Pigerne får adventsgaver både lørdag og søndag - første omgang pebernødder er spist og første omgang hjemmebagte æbleskiver lige så.

Nu venter vi på sneen, julekalenderen og masse af trætte dage i sofaen efter dejlige julefrokoster.

Rigtig god jul til alle - nok for optimistisk at tro jeg får skrevet mere inden. PS kan iøvrigt anbefale både pebernødder og æbleskiverne fra http://siforellana.dk/

Imens jeg venter....

....har jeg fået mulighed for at deltage i Unicef og selvstyrets børnetopmøde i Ilullisat - NAKUUSA Youth Forum.

Meget fantastisk fordi....

5 dage hjemmefra. Nyder at være hjemme men føler mig på en måde reddet på målstregen inden det måske blev lidt for meget at opleve verden indenfor de 4 vægge

Være sammen med en masse spændende mennesker - fra Unicef, selvstyret, mange andre steder og allermest at få lov at kende nogle meget unge grønlændere og høre om deres liv.

Se Ilullisat... Ubeskriveligt og enestående! Ikke sidste gang jeg kommer forbi her.

Når jeg er tilbage i Nuuk kaster jeg mig ud i undervisningens kunst. 6 søde bankrådgivere skal lære lidt mere og vi skal via handelsskolen undervise dem i 2 * 1 uge... Jeg nyder at kunne bruge tiden på at læse stoffet mens jeg i baggrunden ser store isbjerge flyde forbi.

Jeg tror hurtigt den 1/12 kommer snigende.
Mon jeg når at flytte, købe julegaver, bage julebag, fylde fryseren med færdige retter osv... JA mon ikke :o)

Jeg vil gerne være en blogger tøs

Der er længere og længere mellem snapsene - og længere og længere mellem mine indlæg her på bloggen selvom jeg aldrig rigtig er kommet i gang .... det er jeg nu heller aldrig rigtigt med snapsene! Men jeg vil faktisk gerne være sådan en blogger-tøs.... Jeg vil faktisk også gerne være sådan en der slet ikke kan lade være med at fare i den nærmeste kiosk for at købe weekend avisen og lappe al det intellektuelle input i mig som den giver.... Jeg vil faktisk også gerne være sådan en der slet ikke kan få nok af både at se valget og følge intenst med i hvad der sker bagefter.... Jeg er faktisk bare helt almindelig og når bare ikke alt det jeg gerne vil.

Mht bloggen tænker jeg at mit liv nok bare ikke er så interessant som alle de andre bloggere der i blog land. MEN ejj hva. Selvfølgelig er det det. Om ikke andet kan jeg vel finde en opskrift at dele engang imellem eller mit yndlings skønhedsprodukt. Misforstå mig ikke - for jeg elsker at læse om den slags - jeg dur bare ikke til at dele min tips (eller tror ikke på nogen vil finde det interessant at jeg deler det)

Jeg vil faktisk ikke være sådan en der ikke har så langt mellem snapsene (bare lige for at få det på det rene)

Men nu vil jeg prøve at være sådan en der fortæller lidt i blogland om det at være arbejdsløs uden rigtig at være det. Jeg har nemlig fuldstændig umotiveret sagt mit gode job op for at prøve noget nyt.. Altså ikke noget rigtig nyt - og altså heller ikke sådan særlig umotiveret.
Det eneste nye i jobbet er på papiret at arbejdsgiveren hedder X bank og ikke Y bank. På mange måder en meget nem og motiveret beslutning, da der simpelthen bare er nødt til at ske noget i mit arbejdsliv hvis jeg ikke skal blive en gammel mavesur kone, der kun glædes over mine skønne unger og den fantastisk natur jeg har valgt at bosætte mig i (og dette skal ikke forståes som at den ene bank er bedre at arbejde i end den anden. Det handler kun om hvor de bedste udfordringer er lige nu).
På alt andet end papiret viser det sig at være en meget anderledes udfordring end forventet at skifte arbejdsgiver.... Det hænger mest sammen med at bolig hænger sammen med jobbet - vi skal altså igang med at flytte. Det hænger også sammen med at en meget stor del af mit liv i Nuuk har jeg tilbragt bag et skrivebord i en høj bygning sammen med en hulens masse søde dejlige mennesker - som jeg bare lige pludselig ikke har noget til fælles med mere. For nok arbejder vi stadig i samme branche - men når det ikke er samme bank og der kun er 2 banker i dette kæmpe store land, så bliver det bare noget kunstigt at møde dem man plejer at glæde sig til at møde.
Bevares svømmehallen kan igen bidrage med en oplevelse (for nogen sindsoprivende - men det kunne nu kun sindsoprive mig til at blive mægtig glad) da en "tidligere" kollega svømmede hurtigt hen og gav mig en ordentlig badedragts krammer!

Bonus ved dette jobskifte håber jeg er ukendt! Men den kendte bonus er indtil videre at jeg pludselig blev bevilget 3 måneders ferie med fuld løn og fritid har fået en helt ny dimension.
Åh gud hvad får jeg 3 måneder til at gå med er den første tanke. Den forsvinder hurtigt og så forholder man - eller jeg gjorde ihvertfalde - sig til hvilken vanvittig beslutning man åbenbart lige tog der (udfra omgivelsernes reaktioner)... Så et par uger med tanker der slet ikke kan samle sig og så et par uger med meget ydmyge møder med mennesker man plejer at være på bølgelængde med... Bare for ligesom at vise HEY jeg ved godt det er noget pis og jeg svigter tillid og sorry.... og ja det er faktisk også hårdt for mig - men selvfølgelig glæder jeg mig men hvor er jeg ked af jeg har svigtet nogen jeg holder meget af...
Ja den ene dag tager den anden med den slags tankespild... og jeg aner ikke hvor de sidste 5 uger er blevet af...(udover fantastiske besøg fra DK som ikke bliver beskrevet her)
De sidste par uger har tankespildet spundet sig sammen til at jeg fandme vil have lov til at nyde det her. Tænk sig at få 3 måneder... 3 måneder hvor jeg ikke kan tillade mig at sige noget som helst om min arbejdsgiver uden virkelig at forme og formulere hvert ord - alt kan misforståes (jeg har ellers generelt ikke meget negativt at sige....) ... og 3 måneder hvor jeg ihvertfalde ikke kan sige noget som helst om min kommende arbejdsgiver (noget nemmere for jeg ved jo intet....)
Umiddelbart har den sammensmeltning af tanker gjort det klart for mig at nogen venskaber ryger med sådan en beslutning......

Så nu vil jeg nyde. Rydde op - her mener jeg fysisk inden flytning... men selvfølgelig også prøve at rydde op i tankerne og finde ud af hvad skal jeg bruge tid på at tænke på når jeg lige om meget snart (thanks good) skal tilbage til det pulserende arbejdsliv.

OG så vil jeg sørge for at have tid til at læse den der Weekendavisen (tror dog jeg vælger at indtage den med god kaffe på en af byens cafeer der heldigvis har den liggende) og følge med i det politiske spil... Det kan jeg jo ligeså godt når jeg ligger der på sofaen og lapper morgen tv og dameblade i mig IK :o)