fredag den 30. marts 2012

Slår tiden ihjel

Med dejlig gin og lemon... fik en shaker - men drikker nu denne her helt straight og ikke rystet med andet end et par klumper is.. Må huske at samle indlandsis mens der stadig er lidt vinter til sommerens forhåbentlig mange drinks på terassen i Grønlands smukke solskin.

Slår tiden ihjel imens jeg glæder mig til faster og Rasmus kommer på besøg imorgen. Hygge og påsketur til Ilulissat. Store isbjerge og hundeslædetur - luksus hotelophold på hotelarctic.gl

Glæder mig til at slippe hverdagen!!!!




fredag den 16. marts 2012

Pædagogisk eller upædagogisk

Dette blev ugen hvor vores yngste opførte sig så urimeligt at upædagogisk trusler blev til alvor og der ikke har været fredagsslik på bordet i aften. Jeg vidste ikke hun kunne blive så gal. Men det var lige så hendes krop rystede - der kom fråde om munden og hun hvæste som en tiger... Uhaaaaaa... efter et par dage med den på (også lige den der MOR så kan du lige så godt DØ...) kom hun frem til at det var ok. Hun kan faktisk slet ikke tåle slik. Det er ikke så godt for hende.
Fredag eftermiddag og aften bød så på en halvsløj pige der ikke var mange sure sild værd... og vist havde glemt alt om det med fredagsslikken. Mor her skulle være konsekvent alligevel. OG det lykkedes.. Dog med den lille finesse at jeg skyndte mig i brugseni og købe flyfriske jordbær. Udsalg - kun 54 kr. og lækkert chokolade... Jordbær dyppet i chokolade er vel ikke sådan rigtig fredagsslik VEL.. Pigen var for sløj og gik i seng. Men vi andre nød et meget lækkert alternativ til fredagsslik :o)

Er iøvrigt i fuld gang med at planlægge min egen lille fest imorgen for mig selv og 13 andre skønne kvinder... tænker på om jeg er voksen når jeg fylder 37 på søndag... og om jeg (man) er voksen når det eneste ønske jeg (man) kan komme på er en shaker og en cl mål til drinks JO IK?

lørdag den 3. marts 2012

2012 - nu som voksen

Det herrens år hvor fru Malmstrup her har fået en seriøs fornemmelse af at være voksen... hvad der er sket. Intet - absolut intet. Ja og så alligevel så forfærdeligt meget.

Året er faktisk startet på helt glimrende vis. Ligesom 2011 sluttede på helt glimrende vis - med en iøvrigt meget dejlig nytårsfest her på adressen der hurtigt blev døbt casa malmstrup.
Ja vi flyttede i forbindelse med før nævnte jobskifte og det er godt nok skønt. Der er lidt casa over vores nye sted... Casa store vinduer - hey alle mand se hvad vi laver.... Casa ja kig bare jeg er "sgu" ligeglad det er mit liv ikke dit....

Og så åbenbart også casa her skulle jeg blive voksen

Der er allerede gået 2 måneder af det her glimrende år (what!!)
Pigerne er som de plejer - og så alligevel... Vores store Eva er nu 8 år og ja tangere noget pre teenager sometimes.. Heldigvis fortsat kun herhjemme. I skolen er der kun superlativer om hende.
Dælme om ikke det samme spil er gået igang med store Majse 4 år der egentlig fra dag 1 har været sin egen og mere eller mindre sat dagsordenen for det meste af vores familie liv (og vi kan lide det ellers havde vi da bare opdraget hende - citat majse: "Mor hvad er at opdrage"....)
Børnehaven fyrede lige hele svadaen af superlativer af om hende til forældresamtalen - læs børnehavepædagogen - og hr. og fru Malmstrup sad lettere forvirret tilbage og tænkte hvad.. Har vi avlet endnu sådan en....

Bevares det er da den perfekte verden.. Børnene er engle ude og kun halvt engle hjemme... Men indrømmet jeg tænkte et øjeblik arh hvad.. Skaber hun sig ikke bare lidt engang imellem - råber hun ikke bare lidt engang imellem. Men NEJ sgu.. NEJ!!

Nå voksen..... er det når børnene får ros så man bliver pavestolt at man bliver voksen eller hvornår er det....

Jeg tror det er det der job!
Det der helt fantastiske job jeg på mystisk vis pludselig er endt i. Her i verdens navle - Nuuk ;o)
Souschef blev meget hurtigt til privatkundechef - og som leder for 15-20 søde og inspirerende mennesker føler jeg mig bare meget ansvarsbevidst og voksen. Alt det der skejen ud og dansen på bordene og... ja I der skal vide ved hvad der kan stå derefter - er bare ligesom blevet......

Som min yndlings blog http://udenreturbillet.blogspot.com/ skriver om så befinder jeg mig stort set hele tiden i det leverpostejsfarvede liv mellem karriere og speltmor - og jeg nyder det!!

Men det tredje ben der handler om alt andet end leverpostej, karriere og mor - men om fest, farver og store fadøl skal selvfølgelig ikke glemmes selvom man er blevet voksen. Derfor er ferien planlagt efter og billetten købt til http://www.smukfest.dk/
OG jeg glæder mig som aldrig før til at opleve festen i skoven - nu som voksen!!