tirsdag den 14. december 2010

Frygtede spørgsmål # 1 - mulige svar

Godt inspireret af de fantastisk indlæg på http://udenreturbillet.blogspot.com/ og opfordring til at bidrage med gode råd fik jeg endelig gang i min egen blog igen..
Så Lykke :o)
Det er jo lige det - findes der nogle gode råd... Hos os ved begge piger at børn kommer ud af tissekonen (altså nu skriver jeg lige i det det hedder når vi har de snakke :o)De ved også at børnene bliver lavet af mor og far sammen. OG at de kommer når man elsker hinanden. Eva har forsøgt at få flere detaljer - hvilket iøvrigt er hylende morsom når det går ud over hendes far - men indtil videre acceptere hun at de bare kommer. Måske tror hun man sådan selv bestemmer. Jeg skal huske at dele ud af erfaringen når den kommer.


Der er meget bolle snak efter skole start, så en eller anden dag! Vi er begyndt at forberede lidt - vi snakker meget om at man har flere huller på kroppen men det er kun munden man putter noget i. Har altså hørt alt for mange dårlige historier til at jeg kan overskue de skal til at lege for meget doktor!!! Den snak er iøvrigt udledt af at majse en dag til gymnastik med børnehaven valgte at proppe et stykke plastik - hun på mystisk vis havde fået af sin vandflaske i næsen - og det skal man jo ikke.. Heldigvis endte historien der med et ordentligt nys der fik plastik og snot ud i kaskader!! Til stor fornøjelse for pædagogerne, der ligesom ikke orkede endnu engang at ringe efter os...

Det gjorde de nemlig for nogle uger siden, da Majse tumling igen igen faldt og slog sig, men så denne gang besvimmede efter faldet - og tissede i sine bukser. Ja hvis nogen er lidt belært i den slags, så kan det faktisk betyde at man har epilepsi. Så endnu en tur på Sana (sygehuset i Nuuk) med Majse. Hvilket resulterede i en grundig undersøgelse - og snak om at man ikke udreder for epilepsi pga en besvimmelse men vi skal selvfølgelig holde øje med om hun besvimmer igen.. ØH JA mon ikke!!! og så fik vi taget en stribe blodprøver, der skulle vise om alt er ok.

(det krævede desværre 3 forsøg og en meget skræmt Majse - og mor... se lige hendes arm)








Det er det heldigvis.. Nu følger vi op med zoneterapi bare fordi - og jeg siger jer...... Drop julegaverne og forkæl jeres børn. Hun er helt salig imens. Så sødt....
Mor jeg synes også Eva skal prøve at få masseret sine fødder :o)

Hmm måske zoneterapi til mor og far mens de forklarer hvordan alt det med bien og blomsten egentlig fungere....

onsdag den 6. oktober 2010

Ferietid - og hvad er den sidste tid gået med

Mit bidrag til blogland har gennem længere tid - eller måske altid været en smule sparsomt... Åh jeg ville så gerne bidrage med super god underholdning og tankespind som så mange andre. MEN første step mod dette må være et tilbageblik på hvorfor var det nu lige jeg startede denne blog... Hvis jeg kunne finde ud af det ville der nu være et link der viste et eller andet indlæg hvor jeg kom ind på dette.... og der ville også være link til nogle fantastisk blogs som jeg dagligt tjekker i håbet om at der endnu engang er god viden og træk på smilebåndet og gode minder og alt det der..

(prøv eksempelvis at tjekke http://udenreturbillet.blogspot.com/)

Næste step kunde være at hænge lidt ud med en blog stjerne og få lidt inspiration til layout og andet der ville gøre det en smule sjovere at skrive... og næste igen som så bliver det første er at åh jeg skriver så mange mails og åh jeg ligger billeder på det der facebook og åh... SÅ tilbage til første step - en anden dag.... Så finder jeg lige ud af hvorfor er det jeg skriver her - og så begynder jeg at skrive........

De sidste par indlæg har beskrevet glæden ved at have gæster... OG tænk imorgen er det os der er gæsterne! Det må der da kunne komme nogle interessante tanker fra mit hovede og ud på bloggen...
FOR det er godt nok en blandet fornøjelse det der med at skulle rejse hjem!!
Vi glæder os alle 4 helt vildt... MEN hvad glæder vi os til.... Vi glæder os så meget over at holde fri fra arbejde, skole og børnehave i 4 uger.
Majse mener aldrig mere hun skal i børnehave - det var en kort karriere...
Vi glæder os også så meget over alle de venner og familie vi har der bare er så søde og imødekommende og hopper og springer for at vi skal have en fantastisk ferie!
Indrømmet jeg har altid dyrket mine fremfor hans.... venner.... MEN hør nu hvordan vores ferie starter. Et par af Mikkels søde søde venner har simpelthen tilbudt at vi kan feriere i deres lejlighed.. Altså sådan en ekstra slags lejlighed de har - hvor de selv bor.
SÅ vi kan holde ferie helt alene - med søde søde og meget imødekommende venner(og de er altså vores venner!!! og ikke bar hans.. Det lyder sgu da også bare meget bedre VORES) lige ved vores side - og næsten alle venner og familie indenfor 15 minutters kørsel.
Det er simpelthen det bedste udgangspunkt for en fantastisk ferie!!
Så afsted med os imorgen - vi glæder os til rejsen.. Elsker at rejse og vi har jo altså ikke bevæget os meget siden vi ankom - så rejsen bliver stor. LAaaang flyvetur og så ind i bilen og afsted i bil i flere timer....
Så håber vi bare at ferien byder på masser af gode timer i selskab med dejlige mennesker og masser af afslapning - og forhåbentlig intet (eller ihvertfalde meget lidt) skal vi ikke snart ses igen ............ for hvis vi ikke ses igen denne gang er det altså ikke fordi vi ikke vil!! Men fordi vi vil prøve at gøre det vi kan overskue og har lyst til - og ikke kun det var har lyst til. Så vi rent faktisk kommer hjem med følelsen af at det har været en ferie!!
Deraf den blandede.. Åh for pokker hvor vi bare ikke håber at rejse tilbage med en følelse af at nogens forventninger blev bristet...

Men jer derhjemme i DK - vi ses lige om lidt!! OG vi glæder os ubeskriveligt meget.
Vi vil forsøge at være hos jer i nuet og glædes over alt det vi ikke kan nå - og alt det vi ikke kan nå det vil vi bare glæde os til en anden gang!!!!

Måske kan en ferie i ens hjemland give endnu flere tanker af slagsen - er jeg voksen??..... For den slags tanker og begivenheder har der været rigtig mange af den sidste tid... Jeg vil forsøge at beskrive en anden dag.. Måske endda en dag på ferien, hvis jeg da overhovedet får lyst til at sætte mig foran sådan en skærm her :o)

torsdag den 12. august 2010

Smukfest i Nuuk

Der kom jo endnu et skønt besøg efter min lange tankerække om det at have besøg.
Faster og Rasmus. OG hvordan er det så at have besøg af unge smukke kariere stræbende familiemedlemmer der IKKE har børn..... men alligevel skal forsøge at bruge cirka 8 timer i døgnet alene med vores børn....

Planen måtte være. Leg om dagen - druk om aftenen.

Deraf smukfest i Nuuk.
Det udviklede sig til noget der kunne have været en smuk fest.
I nogle stunder manglede vi blot 40.000 festlige folk og ligeså mange bøgetræer.

Endnu et skøn besøg er overstået.. Børnene, forældrene og de karriere stræbende hyggede sig MEGET (efter min opfattelse :o)

Nu er det hverdag i Nuuk.
Det er en god fornemmelse - og bekræfter mig i at vi er her og skal blive... Hverdagen kan vi også godt holde ud lidt endnu.

"men" ååhh hvor ville jeg gerne være en af de 40.000 der var til den der smukfest.

mandag den 26. juli 2010

At dele sin hverdag med besøgende......

Det er kræs for tankevirksomheden at forsøge at fortolke - hvordan er det at have besøg fra Danmark.
Vi er nu så heldige at vi for 3. gang har besøg. På 10 måneder.. Det er da meget godt gået!!
Først farmor, så bedstefar og bedstemor og nu farmor igen.
300 dage i Grønland
45 dages besøg (sådan cirka)
Det svarer faktisk til at vi trods vores "flugt" til fjerne himmelstrøg har været omgivet af
vores allerkæreste i 15 % af tiden. Jo jo - og det er jo rent faktisk 15 % da det er med fælles spisning, fælles bad, fælles sovetider osv.
OG hvad sker der så med en (eller det skal vel læses mig..) når man 15 % af tiden er omgivet af sine allerkæreste (Mikkel, Eva og Majse må så her være mine aller aller kæreste som jeg selvfølgelig bruger meget mere end 15 % af min tid på)
15 % det svarer til at man er sammen cirka 4 dage hver måned.
Hvem kan stikke den selvom bedsteforældrene bor lige rundt om hjørnet. :o)
Tankevækkende!!!!!!!!

Var der meget fortolkning i dette??

Det er super super fedt at have besøg.
Livet bliver sådan helt og aldeles anderledes ved at der er andre i huset. Jeg synes ikke det er federe end vores egne lille hverdag - men jeg synes det giver inspiration til at få gjort en masse ting man ikke lige får gjort i hverdagen.

Eksempel:
* Solen skinner pak tasken og spis aftensmad i fjeldet. Vi ved ikke om der er godt vejr imorgen.
* På vej i seng får vi pludselig øje på nogle fantastiske farver på fjeldene - så ud i regnen med os og se den smukkeste solnedgang + regnbue
* Tur i svømmehallen en hverdagsaften

og meget meget mere.....

Det skønneste ved de besøg vi har haft indtil nu er helt sikkert at se vores piger sammen med deres bedsteforældre. At der er gensynsglæde allerede når de genkender på vej ned af flytrappen - og allermest at det er fuldstændig som om vi også var sammen igår.... Når vi tager afsked er det hårdt... For de voksne. Pigerne er sådan farvel!!! Nå mor hvad skal vi så nu??
Eva reagerer ved at være lidt tavs og sur et par timer, men bare programmet er spændende nok glemmes det hurtigt.
(det skal dog siges at programmet ikke er spændende - vi synes hun skal have lov at reagere!!)

Det gør meget ved vores samvær med gæsterne at de rent faktisk har valgt at rejse over atlanten og bruge oceaner af penge og tid på at være sammen med os... Vi kan ikke rigtig tillade os ikke at være taknemmelige. Det vil jeg prøve at tage med mig gennem resten af livet. Taknemmelighed for at være sammen med dem vi holder af - istedet for nogle gange at fokusere på det ved samværet der kan være anstrengende :o)

mandag den 7. juni 2010

Hold kæft jeg keder mig........

Tænk at det skulle ske for mig - fredag aften på Sky bar i Nuuk.
Drinks i glasset og godt selskab. 4 kvinder (ja jeg kan sgu ikke betegne hele truppen som tøser) har været i biffen for at se "Sex in the city 2".
Alle 4 enige om at det var total god underholdning.... som forventet.
På skybar luftes stiletten og læbestiften. Alle hygger sig - eller ældste kvinde i truppen - som vi egentlig ikke kender meget til - men bare rigtig gerne ville med - drikker pludselig ud, rejser sig og siger: "Jeg går hjem nu. Jeg røvkeder mig!!!!!!!"
And off she goes.
Så så man lige 3 faktisk totalt sjove tøser sidde der og tænke. Hold da op. Det troede vi aldrig skulle ske for os.
Min tanker er så..... Skulle jeg have brugt min snigende intuition - ja jeg kunne da godt mærke hun ikke rigtig deltog i snakken osv... eller skal man i sådan en situation tænke FINT du. Du ville gerne med og det var skide hyggeligt. Hvis du ikke gider mere så fint du går :o)

Skål for gode drinks og god film - og et eller andet sted en meget underholdende ending

mandag den 31. maj 2010

Velkommen på forsiden

Inspireret af det mest interessante ved ALT for damerne - klummen.....

Ægtemanden skyder geværet ind
og stak af i gummibåd med 2 andre...
Heldigvis handlede det blot om 3 mænd der havde tilbragt 8 timer i selskab med koner og børn - på 1 båd, så det var tid til at lege røver og soldater.

3 mænd forskrækket over pludseligt "alarmkald"
samme mænd der før stak af - forstod desværre ikke alarm kaldet og kom retur til båden selvom der blev råbt SMUT i desperation over at drinks freden skulle afbrydes.

6 årig udnytter beruset mand
Jeg ville have en ny cykel med gear...
Bedstefar på besøg fik tilpas indenbords til at situationen kunne udnyttes.
Eva er nu udstyret med flot cykel med gear. Heldigvis for bedsteforældrene havde naboerne lige en i kælderen der kunne købes - så den stod ikke i meget mere end en flaske god vin :o)

Naboerne chokeret
uansvarlige forældre lader stort barn tisse midt på legepladsen...
Bagefter krævede det store smil til solrige terasser og en lille snak. Eva når man er 6 beholder man trusserne på selvom de blev våde i søen (du kun måtte soppe i) og man løber ind og tisser!

Klimaforandringerne tager over
I Nuuk ser man nu børn tage solbad i sandkasser...
Det var faktisk den bedste måde at få varmen på efter før omtalte sø - Majse faldt i.

Til bal uden trusser
Børnehaven griner fortsat over barnet der ikke altid er fuldt påklædt...
Eva havde glemt underbukserne - sådan går det når man selv klæder sig på.

Prinsessen er elsket af alle
Selv elsker hun nu mest is...
Majse fortæller ofte hvor højt vi alle elsker hende - og jeg æælllsskeer is mor


blot et lille udpluk af noget af det der giver mig smil på livet for tiden

Hvis nogen der selv blogger læser dette - så prøv selv... og giv mig lige et praj!

onsdag den 12. maj 2010

Bliver børn stærke af en skræk film - og så i biffen

Onsdag aften udviklede sig til at være en rigtig tøseaften.

Skønt fremfor at nulre rundt og vente vente vente... for jo jo imorgen kommer min FAR og min MOOOAAARR
Jeg har ikke set dem i 8 måneder. Fatter slet ikke hvad det egentlig betyder.
Hvis jeg har konkluderet på den med hvor meget jeg savner dem - så må resultatet være at jeg nok først ved det når jeg ser dem. Så jeg har lommerne fulde af kleenex når jeg tager i lufthavnen imorgen - ja faktisk om 12 timer!!!
Nå klar er vi ihvertfalde. Soveværelset skal ryddes - så mor og far har deres eget værelse.... De får også et par hylder i skabet - og ja så kan de bare komme...
Resten handler vel bare om at opnå 8 måneders manglende samvær på 12 dage!!! GISP

Tilbage til denne onsdag aften.
Eva og jeg kom med på en pludselig indskydelse om bif og cafetur... Det var en dejlig indskydelse. Hygge med gode venner børn som voksne og så i biffen.
Aldersgrænse på 11 år havde egentlig skræmt mig væk - eller fået mig til at beslutte at det var ikke en børnefilm. Så blev jeg lige testet på hvad vægter mest - mine ideer eller min evindelig skræk for at gå glip af noget!! Eller i dette tilfælde for at min datter skulle gå glip af noget.
Så afsted med os for at cafe hygge og så se "sådan træner man en drage" eller noget i den dur..
Starten var meget waargghhh laaarmm og store drager. Så Eva var faktisk klar til at gå ud - men også lidt nysgerrig. Da de onde drager så viser sig at være søde -og alligevel skal dræbes... Vraaaallll tude tude tude.. Nå mor tænk hurtigt. Vil du risikere at udsætte dit lille uskyldige barn for en oplevelse hun aldrig glemmer - eller vil du begynde at forholde dig til hun er 6 år - og nok snart må lære at det man ikke dør af bliver man stærkere af... Nej okay et lidt hårdt motto for en 6 årig!!! MEN jeg tænkte hurtigt. Hvis vi går nu så kan hun tænke og tænke over hvad der sker.. Hvis vi bliver får hun lov at opleve en total happy ending... FOR det er der da forhåbentlig i sådan en tegnefilm - selvom den først anbefales fra 11 år.. (og betyder det der 11 år ikke bare at man skal have en voksen med hvis man er under 11)
Der var kun en enkelt gang jeg var den lille. Det var da Eva fik så stort et chok at hun sprang højere i stolen end jeg er.. Halløj kom ned derfra...
Stor lettelse da alle drager blev tamme og gode venner med vikingerne...

Så hun overlevede og ved nu hvordan det er at se en film der handler om andet end Bølle Bob og Peter Plys.. Måske vi skal prøve med Bambi igen en af dagene.. Ja ja så ond har jeg været da det stakkels pus var 3 år. Hun har nægtet at se den igen siden!!!

Jeg tror på der ikke er nogen negative men af oplevelsen idag.
Det var bare total tøsehygge!!!! At hun på vej i seng sagde - mor hvis du nævner biografen engang til bliver jeg sur - for det gør mig så bange... Det betyder da ikke noget VEL....

mandag den 10. maj 2010

Tilbage til overfladen - eller fladen!

Så skete det endelig. Mit tastatur har skreget på at mine fingre skulle taste og skrive om mig og mig og mit istedet for om alle de andre der skal låne til dit og til dat.
NEJ jeg er ikke gået i vinterhi eller blevet ramt af den der vinterdepression som nogle kunne være bange for ville komme snigende i det kolde mørke nord.
For her er ikke mørkt - koldt jo - ikke mørkt. Her er så pokkers lyst at man tror det er dag hele natten rundt. Jeg får lyst til at der er sådan cirka 20 plus grader og jeg kan rende rundt i sandaler og røde negle - og bare lege ung og drikke drinks og te mig åndsvagt..
Det kom altså lige helt ud af det blå..
Nå tilbage til det med tastaturet. Jeg passer min seng bare rolig. Ikke så meget fest her selvom natten er lys og smuk.
MEN altså... Pludselig fik jeg sagt så mange gange at her er godt nok ikke noget at lave og her er godt nok kedeligt - at nogen bestemte sig for det skal hun fandme ikke sige. Så vupti så fik jeg travlt. OG hvor er det bare fuldstændig fabelagtigt skønt at have noget at rive i - og engang i mellem være lidt bagud og faktisk også være nødt til at sige - du henter unger jeg arbejder...
Den virkelige historie er at det er sket en gang. Med det resultat... og her ville jeg ønske jeg kunne finde ud af at lave et lille link til historien på min yndlingsblog af Lykke om det med den dårlige samvittighed... men det kan jeg ikke...
Status hos mig er at der er dejligt travlt på arbejde og tid til masser af fordybelse i ungerne derhjemme.
Majse er blevet meget meget stor. Mor bruger jeg slet ikke ble mere? - mooaaarr jeg tisser - er nogle af de meste brugte gloser pt. OG hun er bare så super dygtig. Næsten ingen uheld og efter en uge var hun bare færdig med at få ble på udenfor o.l.
Det er ren fornøjelse at kravle i kasserne på loftet og finde søde små underbukser og tilhørende undertrøjer og iklæde hende. SUK hvor er hun er kær vores mindste men nu store barn.
Så leger hun. Hun leger og leger og leger og synger og synger og synger.
I aftes sad hun på toilettet i næste et kvarter for at prutte som hun siger. Imens sang hun. Jeg forsøgte at læse pippi for Eva men hverken storesøster eller mor kunne koncentrere sig. For fra badeværelset lød en meget høj røst af sang.. Eva skraldgrinte og sagde. MOR hun bliver bare ved og ved og ved. Det kan hun da ikke. Nu er den sang da slut. Det var den - for længst. Men Majse digter selv videre. Igår var det lillebror lillebror fra bøllebob der fik den store tur.
Vi forsøgte at læse - det medførte at Majses røst steg til nye højder. Så vi var nødt til at sige - Majse skat... Du må lige synge lidt stille så vi kan læse...Indrømmet Eva grinte mere af Majse end af mors højtlæsning.
Rolle legene - ikke på toilettet men på værelset. Som iøvrigt er husets største efter vi lige har flyttet rundt.. og det nyder hun den store lille. Telefonerne er meget i brug - og hun påtager sig to roller af gangen for at fortælle sin ven hvordan livet er hos os. Når det lykkedes at smuglytte kan man høre hvordan hun opfatter sin lille verden. Det er simpelthen guld.
Så kom vi endelig tilbage til den dårlige samvittighed. Nej min mor er ikke hjemme. Hun er på arbejde. HEY du... jeg har kun været på arbejde en eneste aften... Gentager sig om morgenen. Mor har jeg fri. Ja skat. Skal du på arbejde mor...
Så hermed slået fast. Drop den dårlige samvittighed når børnene taler om at mor er på arbejde. For om man er det en eller et utal af gange som var tilfældet da Eva var mindre - så bliver det nævnt og spurgt til :o)
Spændende hvad hun udvikler sig til vores lille skat - snart 3 år og MEGET stor.

Som læst her.. Majse fylder pt rigtig meget i vores lille hjem på den gode måde. Eva fylder også - men hun fylder mest i sin egen måde at opleve livet på pt. Det foregår mest udenfor med venner. OG helst så mange som muligt. Det er simpelthen en fryd at se dem cykle - løbe - hvine - plaske i vand og bare nyde livet uanset om det er regn eller sol. STOR pige!!!
Så pt er mor et hit når hun er hjemme... for alt det vilde er gjort ude - og så trænger hun bare til at holde om og kramme med mor når det bliver aften og hun er træt og føler sig lille. Mor jeg er så træt. Men kun i hovedet ikke i kroppen så jeg skal ikke sove...... Jeg skal liiiiiiigggeee

Den skarpe læser tænker nu. HEY har du egentlig ikke også en mand der burde fylde bare lidt sammen med arbejde - børn og børn.... JO han er her også stadig. Gudskelov!!
Ham og så venner og masser af skønne oplevelser der må fortælles om en anden god gang.

Manden min og jeg er rigtig gode til at nyde at være meget alene... Sofa date hver mandag med filmklassiker på dr2 (ja den havde jeg ikke lige set komme - at vi skulle blive finkulturelle af at hænge ud her) ... masser af snak om alt og intet - aner ikke om han nyder det bare halvt så meget som jeg - men han lytter.... og ellers masser af grin og latter af vores to skønne tøser der folder sig ud.

Det var så endelig en lille update af hvad der sker på underfladen af fladen.
Jeg vil forsøge at forsøde med flere små hverdagshistorier og tanker snart!!

tirsdag den 23. februar 2010

Tirsdage

Så prøver vi med en tirsdag. Måske er den bedre end mandage... Eller ikke bedre bare anderledes. Ikke så meget funderen over livet som sådan - men mere en oplevelse af HEY her sker noget.. Mon det er sagen.


Startede dagen med et meget tidligt vækkeur og en hurtig gåtur med hunden. Altså den vi passer. Valde - eller Valpe som Majse siger :o)



JO den er sød... og den elsker tøjdyr - og lego - og puslespilsbrikker og..... Faktisk så meget at det er sådan en hund der er med på kontoret og ikke alene hjemme. Nå det var ikke hunden det her skulle handle om.

Afsted til svømmehallen, så jeg er klar kl. 6.00 når de åbner. GISP ja mig. Kl. 6.00 og så i svømmehallen. Idag kom jeg så til at tænke på det her indlæg jeg skrev om svømmehallen. Det er stadig ikke det fede sted at hænge ud med de andre(s) hængerøv og hængep..... ej det blev for grimt at skrive :o) Men det er faktisk ikke så ringe endda. Måske er det det med at alle har søvn i øjnene og egentlig ikke kigger på hinanden. Eller at man ikke har de der totalt skønne unger med (ja mine!) så de andre faktisk slet ikke ser mig - de plejer kun at se mig som en del af dem. NEJ jeg tror det er fordi jeg nu er der for at svømme. Jeg har ikke svømmet siden jeg fik de der totalt skønne unger (ja mine!) og efter 3 * 20 min (ha ha ja det er det jeg kan nå eller holde til) så er jeg faktisk blevet temmelig lækker selv uden tøj på.... Ha ha tro det eller kom og tjek.

Jo jeg er smækfyldt af den der underlige "jeg har rørt mig" energi - altså rørt som i bevæget mig! Så nu kan jeg fundere over den del af livet... Skal jeg genoptage mit aktive jeg. Eller skal jeg fortsætte med at sukke efter den der "jeg har hygget mig" energi. Jeg har hygget mig som i siddet stille og sludret, sladret med store mængder mad, kaffe og/eller alkohol til... Hmm jeg tror målet må være en god kombination!! Så lærer jeg vel samtidig de der totalt skønne unger (ja mine!) at livet er mangfoldigt og til for at mærkes i både hjerte og overarme (for mit vedkommende bingo flapper)


mandag den 15. februar 2010

Mandag

Så blev det igen mandag.
Denne gang sløv mandag. Ved ikke om det er manglen på søvn i weekenden - eller for lidt god mad og for mange fastelavnsboller der gør det. Energien er ihverfalde på et helt andet sted end normalt.

Måske er det denne mandags undren. Nogle gange bliver jeg bare ramt voldsomt af denne - er jeg på den rette hylde i dette MIT LIV.

Weekenden har været fyldt med vidunderlige unger. De har løbet og skreget - smidt popcorn og modellervoks overalt - og ikke mindst holdt mig vågen mange gange i løbet af natten.
Alligevel synes jeg altså de er skønne den slags størrelser - også selv om de ikke er mine egne.. og så er det min undren begynder.

Jo jo jeg skal hente energi i weekenden til de lange arbejdsdage i ugen. Men burde det ikke også være en smule omvendt. Hvad laver jeg i dette job fyldt med kapital og rentesatser, når jeg får meget mere energi af menneskerne der omsætter disse!!??

Min søde mand forsøgte at hjælpe mig til svaret med den pudsige bemærkning. Du vil så gerne være for fællesskabet og alt det der. Men i virkeligheden er du jo bare en lille kapatilist. Hov hov og så bare fordi man i en diskussion om efterløn, pensioner osv får sagt. JA jeg er altså min egen lykkes smed. Hmm jeg mente jo bare.................................. (at jeg ikke tror på der er nogen der sørger for mig når jeg er gammel, så det sørger jeg lige selv for!!)

Jeg bruger lidt mere tid på at undres. Også denne dag!!
I mens vil jeg kigge ud og nyde at der stadig er højt til loftet udenfor mit vindue - og blå himmel. Så må beslutningerne om mit liv vente til jeg alligevel skal skifte udsigten ud med noget andet.

tirsdag den 19. januar 2010

At være mor til Eva 6 år.

Så for pokker. Der havde jeg nær glemt hendes fødselsdagsboller - fordi jeg var helt opslugt af Lykkes fortællinger om ar - jul og ikke mindst endnu engang skønne billeder af Ida. IIhh hvor kan man savne den rullepølse!!


Tilbage til det det egentlig skulle handle om.
Vores super dejlige skønne meget store Eva.





Ikke til at fatte hun allerede er 6 år - og som billedet viser. Står på ski. Ja ja ikke det bedste billede, men det eneste hvor I kan se at det rent faktisk er hende med fart på..
Det med ski.... og nintendo... og så meget andet!!
Det er det der har gjort udslaget til at far er den fedeste i verden.
Hvordan fanden skete det lige!!!! grhmmfff

Pludselig er man reduceret til den praktiske og nogen gange hyggelige moder jord - mens farmand kan klare alt det skide sjove
grhmmfff
MEN det er nok sådan verden er?? Der kommer et tidspunkt i alle piger/kvinders liv hvor vi opdager at far er den bedste i verden.
Ja ja det skete jo også for mig selv dengang... og jeg må nu holde fast i at der også på et tidspunkt skete det at både mor og far igen er de bedste i verden.
Så jeg fokusere.. Fortsætter med at være super cool - sjov - praktisk og hyggelig... og for pokker. Ikke mindst smart. Husk at være smart!! Moderne og alt det der!!
(Nogen af jer tænker sikkert crap hjælp den klarer hun ikke - NEJ nå.. Men så hjælp mig!!!)

Okay der kom jeg da lige til at lyde en smule hyklerisk.. Grønland et eventyr - eller et step tilbage til kødgryderne :o)


Rolig................. som i alt andet vil jeg også denne gang vælge at fokusere på det positive.
For helt ærlig JO jeg var blevet temmelig træt af at lege med barbier - dukkehus - påklædningsdukker osv. Så det er dejlig afslappende at have masser af tid til at få serveret kaffe at min stadigvæk lille bitte Majse - med dejlige trækager og sommetider endda en veltilberedt Dinosaurus til.. mmmm
OG måske endnu dejligere at have tid til mig.. Bare dase rundt og gøre som JEG vil med summen af familien i ørerne.. Det må jeg nyde for hvor længe mon der går inden legen med Majse også foregår sådan her.. Så sagde du og så gjorde du og så....

Så næste træk er!! Skal jeg finde en måde at skube Majse til det der stadie far er den fedeste i verden - eller nyde at være mor den fedeste i verden sådan cirka 3 år endnu..

Nå tilbage til virkeligheden.. I mellemtiden er familien stået op. Jeg skal have kanelsneglene færdige mens Eva og farmand er gået igang med dagens høst. Bla. nintendo spil....

PS måske jeg begynder at forstå hvorfor så mange af jer nu får eller skal have nr. 3 :o)