Der er længere og længere mellem snapsene - og længere og længere mellem mine indlæg her på bloggen selvom jeg aldrig rigtig er kommet i gang .... det er jeg nu heller aldrig rigtigt med snapsene! Men jeg vil faktisk gerne være sådan en blogger-tøs.... Jeg vil faktisk også gerne være sådan en der slet ikke kan lade være med at fare i den nærmeste kiosk for at købe weekend avisen og lappe al det intellektuelle input i mig som den giver.... Jeg vil faktisk også gerne være sådan en der slet ikke kan få nok af både at se valget og følge intenst med i hvad der sker bagefter.... Jeg er faktisk bare helt almindelig og når bare ikke alt det jeg gerne vil.
Mht bloggen tænker jeg at mit liv nok bare ikke er så interessant som alle de andre bloggere der i blog land. MEN ejj hva. Selvfølgelig er det det. Om ikke andet kan jeg vel finde en opskrift at dele engang imellem eller mit yndlings skønhedsprodukt. Misforstå mig ikke - for jeg elsker at læse om den slags - jeg dur bare ikke til at dele min tips (eller tror ikke på nogen vil finde det interessant at jeg deler det)
Jeg vil faktisk ikke være sådan en der ikke har så langt mellem snapsene (bare lige for at få det på det rene)
Men nu vil jeg prøve at være sådan en der fortæller lidt i blogland om det at være arbejdsløs uden rigtig at være det. Jeg har nemlig fuldstændig umotiveret sagt mit gode job op for at prøve noget nyt.. Altså ikke noget rigtig nyt - og altså heller ikke sådan særlig umotiveret.
Det eneste nye i jobbet er på papiret at arbejdsgiveren hedder X bank og ikke Y bank. På mange måder en meget nem og motiveret beslutning, da der simpelthen bare er nødt til at ske noget i mit arbejdsliv hvis jeg ikke skal blive en gammel mavesur kone, der kun glædes over mine skønne unger og den fantastisk natur jeg har valgt at bosætte mig i (og dette skal ikke forståes som at den ene bank er bedre at arbejde i end den anden. Det handler kun om hvor de bedste udfordringer er lige nu).
På alt andet end papiret viser det sig at være en meget anderledes udfordring end forventet at skifte arbejdsgiver.... Det hænger mest sammen med at bolig hænger sammen med jobbet - vi skal altså igang med at flytte. Det hænger også sammen med at en meget stor del af mit liv i Nuuk har jeg tilbragt bag et skrivebord i en høj bygning sammen med en hulens masse søde dejlige mennesker - som jeg bare lige pludselig ikke har noget til fælles med mere. For nok arbejder vi stadig i samme branche - men når det ikke er samme bank og der kun er 2 banker i dette kæmpe store land, så bliver det bare noget kunstigt at møde dem man plejer at glæde sig til at møde.
Bevares svømmehallen kan igen bidrage med en oplevelse (for nogen sindsoprivende - men det kunne nu kun sindsoprive mig til at blive mægtig glad) da en "tidligere" kollega svømmede hurtigt hen og gav mig en ordentlig badedragts krammer!
Bonus ved dette jobskifte håber jeg er ukendt! Men den kendte bonus er indtil videre at jeg pludselig blev bevilget 3 måneders ferie med fuld løn og fritid har fået en helt ny dimension.
Åh gud hvad får jeg 3 måneder til at gå med er den første tanke. Den forsvinder hurtigt og så forholder man - eller jeg gjorde ihvertfalde - sig til hvilken vanvittig beslutning man åbenbart lige tog der (udfra omgivelsernes reaktioner)... Så et par uger med tanker der slet ikke kan samle sig og så et par uger med meget ydmyge møder med mennesker man plejer at være på bølgelængde med... Bare for ligesom at vise HEY jeg ved godt det er noget pis og jeg svigter tillid og sorry.... og ja det er faktisk også hårdt for mig - men selvfølgelig glæder jeg mig men hvor er jeg ked af jeg har svigtet nogen jeg holder meget af...
Ja den ene dag tager den anden med den slags tankespild... og jeg aner ikke hvor de sidste 5 uger er blevet af...(udover fantastiske besøg fra DK som ikke bliver beskrevet her)
De sidste par uger har tankespildet spundet sig sammen til at jeg fandme vil have lov til at nyde det her. Tænk sig at få 3 måneder... 3 måneder hvor jeg ikke kan tillade mig at sige noget som helst om min arbejdsgiver uden virkelig at forme og formulere hvert ord - alt kan misforståes (jeg har ellers generelt ikke meget negativt at sige....) ... og 3 måneder hvor jeg ihvertfalde ikke kan sige noget som helst om min kommende arbejdsgiver (noget nemmere for jeg ved jo intet....)
Umiddelbart har den sammensmeltning af tanker gjort det klart for mig at nogen venskaber ryger med sådan en beslutning......
Mht bloggen tænker jeg at mit liv nok bare ikke er så interessant som alle de andre bloggere der i blog land. MEN ejj hva. Selvfølgelig er det det. Om ikke andet kan jeg vel finde en opskrift at dele engang imellem eller mit yndlings skønhedsprodukt. Misforstå mig ikke - for jeg elsker at læse om den slags - jeg dur bare ikke til at dele min tips (eller tror ikke på nogen vil finde det interessant at jeg deler det)
Jeg vil faktisk ikke være sådan en der ikke har så langt mellem snapsene (bare lige for at få det på det rene)
Men nu vil jeg prøve at være sådan en der fortæller lidt i blogland om det at være arbejdsløs uden rigtig at være det. Jeg har nemlig fuldstændig umotiveret sagt mit gode job op for at prøve noget nyt.. Altså ikke noget rigtig nyt - og altså heller ikke sådan særlig umotiveret.
Det eneste nye i jobbet er på papiret at arbejdsgiveren hedder X bank og ikke Y bank. På mange måder en meget nem og motiveret beslutning, da der simpelthen bare er nødt til at ske noget i mit arbejdsliv hvis jeg ikke skal blive en gammel mavesur kone, der kun glædes over mine skønne unger og den fantastisk natur jeg har valgt at bosætte mig i (og dette skal ikke forståes som at den ene bank er bedre at arbejde i end den anden. Det handler kun om hvor de bedste udfordringer er lige nu).
På alt andet end papiret viser det sig at være en meget anderledes udfordring end forventet at skifte arbejdsgiver.... Det hænger mest sammen med at bolig hænger sammen med jobbet - vi skal altså igang med at flytte. Det hænger også sammen med at en meget stor del af mit liv i Nuuk har jeg tilbragt bag et skrivebord i en høj bygning sammen med en hulens masse søde dejlige mennesker - som jeg bare lige pludselig ikke har noget til fælles med mere. For nok arbejder vi stadig i samme branche - men når det ikke er samme bank og der kun er 2 banker i dette kæmpe store land, så bliver det bare noget kunstigt at møde dem man plejer at glæde sig til at møde.
Bevares svømmehallen kan igen bidrage med en oplevelse (for nogen sindsoprivende - men det kunne nu kun sindsoprive mig til at blive mægtig glad) da en "tidligere" kollega svømmede hurtigt hen og gav mig en ordentlig badedragts krammer!
Bonus ved dette jobskifte håber jeg er ukendt! Men den kendte bonus er indtil videre at jeg pludselig blev bevilget 3 måneders ferie med fuld løn og fritid har fået en helt ny dimension.
Åh gud hvad får jeg 3 måneder til at gå med er den første tanke. Den forsvinder hurtigt og så forholder man - eller jeg gjorde ihvertfalde - sig til hvilken vanvittig beslutning man åbenbart lige tog der (udfra omgivelsernes reaktioner)... Så et par uger med tanker der slet ikke kan samle sig og så et par uger med meget ydmyge møder med mennesker man plejer at være på bølgelængde med... Bare for ligesom at vise HEY jeg ved godt det er noget pis og jeg svigter tillid og sorry.... og ja det er faktisk også hårdt for mig - men selvfølgelig glæder jeg mig men hvor er jeg ked af jeg har svigtet nogen jeg holder meget af...
Ja den ene dag tager den anden med den slags tankespild... og jeg aner ikke hvor de sidste 5 uger er blevet af...(udover fantastiske besøg fra DK som ikke bliver beskrevet her)
De sidste par uger har tankespildet spundet sig sammen til at jeg fandme vil have lov til at nyde det her. Tænk sig at få 3 måneder... 3 måneder hvor jeg ikke kan tillade mig at sige noget som helst om min arbejdsgiver uden virkelig at forme og formulere hvert ord - alt kan misforståes (jeg har ellers generelt ikke meget negativt at sige....) ... og 3 måneder hvor jeg ihvertfalde ikke kan sige noget som helst om min kommende arbejdsgiver (noget nemmere for jeg ved jo intet....)
Umiddelbart har den sammensmeltning af tanker gjort det klart for mig at nogen venskaber ryger med sådan en beslutning......
Så nu vil jeg nyde. Rydde op - her mener jeg fysisk inden flytning... men selvfølgelig også prøve at rydde op i tankerne og finde ud af hvad skal jeg bruge tid på at tænke på når jeg lige om meget snart (thanks good) skal tilbage til det pulserende arbejdsliv.
OG så vil jeg sørge for at have tid til at læse den der Weekendavisen (tror dog jeg vælger at indtage den med god kaffe på en af byens cafeer der heldigvis har den liggende) og følge med i det politiske spil... Det kan jeg jo ligeså godt når jeg ligger der på sofaen og lapper morgen tv og dameblade i mig IK :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar