At dele sin hverdag med besøgende......

Det er kræs for tankevirksomheden at forsøge at fortolke - hvordan er det at have besøg fra Danmark.
Vi er nu så heldige at vi for 3. gang har besøg. På 10 måneder.. Det er da meget godt gået!!
Først farmor, så bedstefar og bedstemor og nu farmor igen.
300 dage i Grønland
45 dages besøg (sådan cirka)
Det svarer faktisk til at vi trods vores "flugt" til fjerne himmelstrøg har været omgivet af
vores allerkæreste i 15 % af tiden. Jo jo - og det er jo rent faktisk 15 % da det er med fælles spisning, fælles bad, fælles sovetider osv.
OG hvad sker der så med en (eller det skal vel læses mig..) når man 15 % af tiden er omgivet af sine allerkæreste (Mikkel, Eva og Majse må så her være mine aller aller kæreste som jeg selvfølgelig bruger meget mere end 15 % af min tid på)
15 % det svarer til at man er sammen cirka 4 dage hver måned.
Hvem kan stikke den selvom bedsteforældrene bor lige rundt om hjørnet. :o)
Tankevækkende!!!!!!!!

Var der meget fortolkning i dette??

Det er super super fedt at have besøg.
Livet bliver sådan helt og aldeles anderledes ved at der er andre i huset. Jeg synes ikke det er federe end vores egne lille hverdag - men jeg synes det giver inspiration til at få gjort en masse ting man ikke lige får gjort i hverdagen.

Eksempel:
* Solen skinner pak tasken og spis aftensmad i fjeldet. Vi ved ikke om der er godt vejr imorgen.
* På vej i seng får vi pludselig øje på nogle fantastiske farver på fjeldene - så ud i regnen med os og se den smukkeste solnedgang + regnbue
* Tur i svømmehallen en hverdagsaften

og meget meget mere.....

Det skønneste ved de besøg vi har haft indtil nu er helt sikkert at se vores piger sammen med deres bedsteforældre. At der er gensynsglæde allerede når de genkender på vej ned af flytrappen - og allermest at det er fuldstændig som om vi også var sammen igår.... Når vi tager afsked er det hårdt... For de voksne. Pigerne er sådan farvel!!! Nå mor hvad skal vi så nu??
Eva reagerer ved at være lidt tavs og sur et par timer, men bare programmet er spændende nok glemmes det hurtigt.
(det skal dog siges at programmet ikke er spændende - vi synes hun skal have lov at reagere!!)

Det gør meget ved vores samvær med gæsterne at de rent faktisk har valgt at rejse over atlanten og bruge oceaner af penge og tid på at være sammen med os... Vi kan ikke rigtig tillade os ikke at være taknemmelige. Det vil jeg prøve at tage med mig gennem resten af livet. Taknemmelighed for at være sammen med dem vi holder af - istedet for nogle gange at fokusere på det ved samværet der kan være anstrengende :o)